et helt nyt madkoncept: ONSDAGE PÅ TOPPEN
med All Inclusive på et højt gastronomisk niveau.
til ”Onsdage På Toppen”
ONSDAGE PÅ TOPPEN
Der skal være noget at glæde sig til! Det er vores filosofi hos Selskabsrestaurant Himmelhav i Kattegat Siloen. Fra maj byder vi velkommen i restauranten med et helt nyt madkoncept: ONSDAGE PÅ TOPPEN med All Inclusive på et højt gastronomisk niveau.
Vær klar når de lyse og lune aftener vender tilbage, og bøgen springer ud. Bestil bord allerede nu og få en unik madoplevelse til ”Onsdage På Toppen”.
En hel aften med forkælelse af alle sanser.
Vi glæder os til at tage imod jer.
Team Himmelhav
En ONSDAG PÅ TOPPEN indeholder:
En gastronomisk oplevelse med kærlighed til kogekunst.
1 appetizer og sprudlende velkomstdrink, herunder mulighed for alkoholfri, mousserende vin.
Tre serveringer med udgangspunkt i årstidens, lokale råvarer.
Sommelierens udvalgte vine, mindst 3 forskellige, herunder også af den alkoholfri slags.
Øl, sodavand, isvand og Himmelhavs økologiske saft.
Hjemmebagt brød med årstidens olie, vinaigrette, hjemmepisket smør eller pesto
Aftenen toppes med konditorkokkens søde lækkerier serveret med kaffe eller te og køkkenchefens favorit-avec, fx mørk Rom, Cognac eller månedens kaffelikør
Hele herligheden får du til 399 kroner pr. person
Hvordan foregår det?
Alle gæster ankommer kl. 18.30 - og vi siger på gensyn kl. 21.30.
Mellem de to klokkeslæt serverer vores tjenere maden, så alle gæster får retterne på samme tid.
Når du ankommer i Siloen, tager du elevatoren til restauranten på 9. etage. Vi tager imod dig i restaurantens foyer, og anviser dig et bord.
Ved bordet har vi serveret en appetizer kreeret af årstidens råvarer og hjemmebagt brød med årstidens olie, vinaigrette eller pesto.
Sammen med appetizeren byder vi på en sprudlende velkomstdrink.
Aftenen fortsætter med en tre-retters gourmetmenu, hvor kærligheden til kogekunst er i højsædet. Maden præsenteres af vores chefkok Flemming V. Jensen.
Som afslutning serveres konditorfristelser med kaffe eller te og køkkenchefens favorit-avec.
Sommelierens udvalgte vine hentes efter behag hele aftenen.
Maden
Vi tilpasser vores menuer efter årstiden, og vi bestræber os altid på at nytænke, inspirere og overraske med valget menu.
Hver måned skifter vi menu, hvor vi fortolker årstidens råvarer.
I maj måned kan du glæde dig til:
- Dansk gris
- Laks
- Agurk
- Sprøde forårsæbler
- Svampe
- Cherrytomater
- Gulerod
- Forårssprøde asparges
- Kraftig kalve sky
- Forsommerens rabarber
- Chokolade
Køkkenet
Vores mantra i køkkenet er kærlighed til kogekunst. Det skal gæsterne kunne smage ...
Verdensmester i grilldessert på Jamaica, tidligere deltager på kokkelandsholdet, medlem af Gordon Bleu Du Saint Esprit samt en baggrund fra flere danske toprestauranter - er blot nogle af køkkenchef Flemming V. Jensens kundskaber inden for kokkeverdenen.
I 2013 var Flemming sammen med to andre kokke med i opløbet om at blive køkkenchef i det norske kongehus.
Flemming har tidligere drevet Restaurant Vægteren i Frederikshavn sammen med sin tvillingebror, Allan Vinther Jensen.
Han har desuden arbejdet hos stjernekokken Thomas Pasfall på Munkebo Kro på Fyn i 2004, da Munkebo Kro blev kåret som Årets Restaurant.
I køkkenet sammen med Flemming har vi Himmelhavs kreative kok Ditte Bolander Mørk.
Ditte og Flemming har kørt parløb i køkkenet i mere end 10 år.
Restauranten
Vi byder jer velkommen på toppen af Frederikshavn i Selskabsrestaurant Himmelhav.
Med udsigt til himmel og hav, serverer vi mad så englene synger, imens gæsternes blik fanges af den stadige skibstrafik ind og ud af havnen.
Tag plads i vores smagfuldt indrettede restaurant.
- Og lad os sammen skabe en stemning, hvor I kan nyde vores kærlighed til kogekunst i det bedste selskab med familien, vennerne eller kollegerne.